Ìdrøv
drøve| Ìdrøv | drøve |
Se også Ìdrøv (subst.)
adj. _ med sideformerne drevs, drøg, drøve, drøvsk. _ udtale »kort (med note); desuden dröws $Darum. _ plur.: dröw· $Haverslev, $Torsted, $Tvis.
\ Ìspor. også optegnet *drøws, *dræws
[af uvis opr., muligvis beslægtet med Çdrive 21; formen drøvsk er tidligst afhjemlet i Aakj.ET.40 (og senere optegnelser kan være påvirket heraf), jf. drøvske]
1) = parringslysten (om dyr; normalt kun om hunnen, spor. dog også om hannen).
1.1) om hund [Him´V og Fjends´N (med naboegne af Ommers), Mors, Sall, Hards (±SØ), SVJy´NV, MØJy´SV, SØJy (±NV, ± Bjerre´S, ± Tyrstrup, men inkl. tilstødende egne af SVJy), spredt i Vends (±SV), spor. i Han og Thy; se kort; syn.: Çbænd, Çgal 3, gel, hunde·gal, løbsk]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(1698:) I havde en gild gammel Mand tilforn, men han var næppe i Jorden, før I løb om og bejlede igen som en drøv Tæve. Sæby (JySaml.5Rk.III.210).
1.2) om kat [spredt i Vends, Han, NVJy og Hards´NV, spor. i Him´V og LBælt] hañ sto¿r lisèm ¡nåwè ¡dröw¶ ¡kat (= han står ligesom en døv kat) , siges om den, der står og lytter, står nær op til en, er nærgående. Skautrup.H.I.124. Når katten er "dröw¶", da klager den sig ynkelig og siger: mårbro Lawwst (= morbror Laust); det er grund nok til, at man ikke vil have börn til at bære navnet. Thy´S (Sgr.X.175; tilsvarende spor. i øvrige NVJy samt i Han).
1.3) om so [Læsø, og spor. i samme områder som betydningerne 1.1 og 1.2]
2) = elskovslysten; giftesyg (nedsættende om kvinde) [spredt i Vends, spor. i NVJy og Hards´NV] Dæ’j Pi·g, dæ ligær mæ æ Bi’n i hwæ set Hö·n å Sæ’ngæn, æ dæj mjest drö·w = Den Pige, der ligger med et Ben i hver sit Hjørne af Sengen, er den mest parringslystne. Vends.
| Ìdrøv | drøve |
| Sidens top | |
}){kind=link}