drøndrønnert

drøne

verb. _ drø·n, drö·n alm.; dre·n $Tved. _ præs.: ´er (K 6.2) alm. (i Østjy´M stedvis med stød, fx drø¿nè $Bjerre); drø¿n $Hundslund; drøn¶ $Hostrup. _ præt. og ptc.: ´t $BørglumH (Vends), $Vroue; drø·nt hhv. drø¿nt HadsH (MØJy); drø·ñ hhv. drø¿ñ $Hostrup; (præt.) drö·ñ $Jelling.

[opr. samme ord som »dryne; formentlig < rigsmål; spor. afhjemlet]

= buldre, tordne (og lign., om kraftig, dump lyd). æ haw¶ drø·nèr = havet buldrer. Skautrup.H.II.36.

drøndrønnert
Sidens top