ÌdrøjeÈdrøje

Se også Ìdrøje (subst.), Èdrøje (verb.)

Çdrøje

verb. _ dryw·/drøw·/ drew·/dröj·/dry· (analogt med »drøj) alm.; dry÷w $Læsø; drøw, dröw MØJy (K 1.5); drÒw· Mors´N; Ádröj Als. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; dry¿èr GramH (SønJy´N). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (ptc.:) drew¶èt $Lejrskov; dry¿èt GramH (SønJy´N).

[< drøj 2; spredt afhjemlet; syn.: drøjne]

= gøre drøjere, få til at strække længere (om madvarer, foder mv.). wi ka dryw· po æ flø·Û mæ æn slant mjælk = vi kan drøje på fløden med en sjat mælk. Skyum.Mors.II.145. vi spis mane grør, de drøjer o æ brø = vi spiser megen (egl.: mange) grød, det drøjer på brødet (så det kan slå til, indtil der bages igen). SVJy. fa·r åm daw· hå·j vi æ ¡løµ·ªhiè te¶ å dryw· en be§tè aw¶l mæj = før i tiden havde vi lyngheden (dvs. lyngen derfra) til at strække en lille avl med. $Vroue. \ (også) = fylde. de æ Ánåwe dæ Ádröjè = det er noget, der fylder. *AlsOrdsaml.

ÌdrøjeÈdrøje
Sidens top