drøelse
drøfte·sold| drøelse | drøfte·sold |
verb. _ udtale »kort (med noter). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; spor. også *drifte _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også *dru(v)t Vends; (præt.) også drøw§t Mors, Hards; (ptc.:) dræwtèn $Anholt; dröjt $Bov; også *drøwt, *drøvt Vestjy; også *drojde Sundeved; også dröjt Angel.
\ Ìdog drÒw·t $Torsted; spor. også dröw·t; Çspor. også dröwt; Èspredt også dröw§t; også dræw§t $Vodder; ¢dog dräw·t ElboH´S; £også dröw·t; Àogså dröjt, tröjt Angel.
[mht. dru(·)t, drøt og lign. former jf. AEsp.Nordjysk.I.109+150+242; mht. former med e og æ jf. K 2.8]
1) = rense mindre portioner korn, gryn mv. for avner, skaller, støv mv. vha. »drøftetrug el. (sj.) sold; enten ved (a) at udføre en drejende el. vippende bevægelse med truget el. soldet, som kornene (grynene) ligger på, så disse føres ud mod kanten og de lette urenheder samles i midten, hvorfra de fjernes med hånden; eller (b) ved at kaste kornene (grynene) op i luften fra truget el. soldet, så vinden fjerner de lette urenheder og støv, og kornene (grynene) igen kommer ned på truget el. soldet; stedvis brugtes metode (a) efterfulgt af (b) til samme portion korn el. gryn; vist især kvindearbejde [Hards, Sydjy´S og Sønderjy (dog ikke optegnet fra Vadehavsøerne), spredt i NJy, NVJy, Sall, Fjends, MØJy´S, Samsø samt øvrige Sydjy (med Fanø), spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: hviste 1, vinde x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Efter Rensningen (med »kasteskovl og sold) skulde det "drøvtes" ¨ Et Par Skovlfulde Korn blev lagt paa (dvs. på drøftetruget) og saa kastet lidt til Vejrs flere Gange, for at de sidste Avner og Støv kunde gaa fra; derfor skulde dette helst ske i Gennemtræk. KrSøndergaard.G.45. Straa, Skaller samt det letteste _ altsaa det daarligste _ af Kornet eller Frøet faldt øverst og kunde skummes af med Haanden, ¨ naar man udførte Arbejdet ¨ at drøfte (drøwt’). Lars.Ordb.446. man lavede Boghvedegryn paa Haandkværnen ¨ Ude i et Gårdsled stod man bag efter o hwist æ So· aw¶ (= og viftede skallerne af), idet man dröwt’e dem i et Sold eller i en Drøwt’tråw (= »drøftetrug). HPHansen.GF.II.51. For omtrent 40 år siden (dvs. omkring 1850) lod man byggen »brække el. groft grutte, og når det så kom fra møllen, blev det druttet i et druttetrug til bygskallerne for en del vare frarensede. $Hellum. (talemåder:) ¡hwa ¡jaw¶èr du ªætèr; ska du ¡hjæm¶ å ¡drøt? (= hvad jager du efter, skal du hjem at rense korn; sagt til) en, der ikke havde tid til at snakke. $Læsø. \ (i ed:) torden drøfte mig. *AarbSkive.1918.172. \ faste forb. (overført, jf. betydning 2): drøftet og rengjort = overvejet grundigt, opgjort endeligt; afgjort [spor. i Vestjy] ¡næ¿r ¡de blywèr ¡drøwt å ¡ri¿ngjo¿r ¡så è dèr ¡e§t ¡møj¶ ¡tiñt = når det bliver endeligt opgjort, så er der ikke meget tjent. HSandv.Stauning.71. "De æ bodde (= det er både) drøvted aa ræengjov", siges om en Sag, der er uddebatteret. KrSøndergaard.G.45. _ (hertil formentlig, i forvansket form:) Når drewted rent er gjort (dvs. når alt kommer til alt). Krist.Anholt.101. _ drøftet og sældet, soldet og drøftet (el. lign.) = d.s. [< sælde x; spor. i Sønderjy og SVJy´S] (talemåde:) Hvern det verd solded og drivted vil det inte gi møged = når det bliver soldet og drøftet, vil det ikke give meget. Kok.Ordspr.71. (om den langsomme:) innen han fæ drojde og seele æ e Tid om = inden han får drøftet og sældet, er tiden omme. Sundeved. \ (også) = ælte (smør) [jf. drøfte·trug 1] *BørglumH (Vends). som en Kjælling hun drøwter (= ælter, former) ¨ hind Smør (= sit smør). *Fjends (Aakj.UA.86).
2) = rigsm. (diskutere) [< rigsmål; spredt i MØJy, spor. i øvrige Jyll]
| drøelse | drøfte·sold |
| Sidens top | |
}){kind=link}