drætet
dræt·før| drætet | dræt·før |
Se også drække·færdig (adj.)
adj. _ 1.sms.led: dræt´/dræ"t´ _ med afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®fær $Lødderup, Thy´S; ´®far Thy´N.
[1637: en drettferdig plougstud (SkastTingb.201); < dræt 2, færdig 2.1; spredt i Nordjy, spor. i Fjends, Sydjy]
= stærk nok til at bære seletøj og dermed til arbejdsbrug; vant til at trække, arbejde (om ung hest, plag; tidl. også om stud). Schade.48. en ka gjæn· blyw dræ¶tfær·dig te Fåro¶rèt = den (dvs. hesten) kan godt blive drætfærdig til foråret. MiddelsomH (Fjends). den tunge "hjulplov" ¨ krævede 6 "drætfærdige bæster" (= heste) til at trække den. GLind.S.123.
| drætet | dræt·før |
| Sidens top | |