doven·skygge
dover| doven·skygge | dover |
subst. _ el. (i to ord) doven sprække.
[< doven 2.1; spor. i Vends, Hards og SVJy; syn.: doven·læg]
= lufthul el. revne i brød (fremkommet under hævningen på grund af utilstrækkelig æltning af dejen). HPHansen.BB.207. Lofthvoller i Brøj kals vi for doven Sprækker, de var, nær di ens ha slave e got nok sammel, da di slov e op = lufthuller i brød kaldte vi for dovne sprækker; det var (dvs. de fremkom) når de ikke havde slået det (dvs. dejen) godt nok sammen, da de slog det op. Vends.
| doven·skygge | dover |
| Sidens top | |