dovenlig
doven·side| dovenlig | doven·side |
subst. _ el. (i to ord) doven læg.
[< doven 2.1; jf. doven·sprække]
= lufthul el. revne i brød (fremkommet under hævningen på grund af utilstrækkelig æltning af dejen). Ûæ ku ¡blyw· èn ¡l嵶 ¡smal¶ ¡hu·l, ¡de ka¬t di èn ¡dòw¶n ¡le©¶ = der kunne blive et langt smalt hul (i brødet), det kaldte de et dovenlæg (der fremkom, fordi dejen på grund af dovenskab ikke var ordentligt æltet eller brødet ikke slået ordentligt op). *$Torsted. *Sall´NV (HPHansen.BB.207). *HadsH (MØJy).
| dovenlig | doven·side |
| Sidens top | |