dot
doven·dank| dot | doven·dank |
adj. _ (med tostavelses´accent:) dåwèn/dòwèn (K 2.4) alm.; også dowèn Østjy (K 2.4); også då·wèn $Læsø; dåw(è)n/Ádåw(è)n (K 1.9) SønderjyÌ; (med énstavelses´accent:) dòw¶(è)n, dåw¶(è)n NVJy; dow¶(è)n MVJyÇ; dåw¶(è)n Sydjy, Sønderjy´V. _ som 1.sms.led: samme udtale som plur. _ neutr.: ´t NØVends, NØDjurs, Samsø, Sønderjy´SØ (K 7.4). _ plur.: samme udtale som sing., dog uden evt. stød.
\ Ìspor. vsa. daw(è)n/Ádaw(è)n, jf. K 2.4; Çdog usikkert afhjemlet fra Sall og Fjends.
1) = rigsm. (om mennesker og dyr). han waar en lille Kuen dommer, o grow møj downer, end di fliest = han var en lille smule dummere og meget mere doven end de fleste. JJacobsen.T.II.7. æn ¡dåw¶èn ¡brugè gi ¡bæst ¡øÏ = en doven Brygger giver bedst Øl. $Vodder (jf. også DF.X.35, Ussing.Erritsø.25). _ (i talrige talemåder, fx:) Di dåvæn å fie hår e ujt i Hie, di mavær å tar hår e var = de dovne og fede har det ondt i hede, de magre og tørre har det værre. Vends. ¡dåw·n ¡skræÛèr tå ¡låµ· nåls = en doven skrædder træder nålen med lange tråde. Han. Di doun’ Øeg drouer aasse Las te By = de dovne heste trækker også læs til by. Schade.98. Æ vild’ heller’ bestell’ nov’ andt _ soj æ dovn Dreng = jeg vil hellere bestille noget andet, sagde den dovne dreng. SJyMSkr.1928´29.111. F.I.195. OrdsprDanm.264. \ faste forb.: ligge på den dovne side = være doven [spor. afhjemlet] _ doven som lud (i kar), doven som lud og lage = særdeles doven [spor. i Østjy og NVJy; syn.: lud·doven] Om En der slet Intet gider bestilt, siges, at han er saa doven som Luud. Melsen.1811.
Forrige betydning - Næste betydning
2) overført om forhold betinget af dovenskab, eller forhold der frister til dovenskab.
2.1) doven revne, sprække = revne i brød, fremkommet fordi dejen var for dårligt æltet (idet pigen havde været doven) [spor. i Nørrejy; syn.: doven·grav, doven·hul, doven·læg, doven·sprække] Hun stod med bare arme bøjet over dejtruget og bearbejdede dejen, for der måtte ikke være "dovne" sprækker eller huller i brødene, som hun sagde. BarnVends.IV.138.
2.2) doven sved = sved, der skyldes at man på grund af dovenskab ikke er arbejdsvant [spor. afhjemlet]
2.3) dovent vejrlig. nöj dowèn væj·lè = lummert vejr, fristende til dovenskab. *$Vroue.
3) om mad´ og drikkevarer, som har mistet kraft, spændstighed etc.
3.1) dovent øl = rigsm. Melsen.1811.
3.2) doven brændevin [1609: vklaar eller doffnn vinn (= uklar el. doven vin) (RandVilkår.71)] Ikke alt Brændevin var af lige god Kvalitet, saaledes hed det om Mandø Brændevin, at den var "dovn" (dvs. har mistet Kraften), Darum Brændevin er "movn" (muggen). *RibeAmt.1948.88.
3.3) dovent æble = runkent æble [spor. i Thy]
3.4) dovent korn = let muggent korn [muligvis under indflydelse af muggen (i formen mown); spor. i Vestjy og VSønJy] Man bruger ordet dovn (som betegnelse for muggen), og har det (dvs. kornet) mere, så æ et mule (= er det mulet, jf. mullen x). VSønJy.
| dot | doven·dank |
| Sidens top | |