dorske·vædder

ÇDorte

Se også ÇDorte (kn.)

Ìdorte

subst. _ udtales som ȂDorte.

[< ÇDorte; NVJy, spor. i Vends´S, Him´V og Hards´N; se kort; spøgende; syn.: doven·else, døve´mette, hunger·harke]

Tæt afhjemlet

= hånd´ eller slæberive, ca. 1 m bred, med ca. 2 m langt skaft; anvendt til at rive stubbene med for at samle rivelsen. Slæberiven kaldes ¨ "Dorre". ¨ Hovedet er 3 Alen langt, og der er 26 Tænder a 6 Tommer. Der er undertiden en Knag til den ene Haand, og der brugtes ogsaa Sele. KrSøndergaard.G.23. no ska wi ú å go¿ mæ dår·ti; så hå·Û wi en støk ri¿b öw¶èr æ åwsèl, te wi ku si¶èl træ§k æn, å så en st嵶 wi hå¬t i¿; nå¿r æn blew så fu¬¶ sku dæn¶ jo læ§tès, de ku fa¬ å¿w = nu skal vi ud at gå med Dorte; så havde vi et stykke reb over skulderen, så vi kunne trække den, og så en stang, vi holdt i; når den så blev fuld, skulle den jo lettes, så det (dvs. rivelsen) kunne falde af. Thy´N. man bruger ogsaa Udtrykket "danse med Dorthe" om at rive Stubbe. Thy´N. Naar Stakkene var færdige blev hele Arealet krattet med en stor Rive, "Dorte", og det sammenrevne blev lagt i Striber ud for Stakkene. AarbThisted.1961.351. \ også kaldt: gal¡dorte [Thy´N og ´M, sideform i Thy´S] aa spasier mæ Galdorti var at trække Kratten op og ned ad Agrene. Thy´N.

dorske·vædder	ÇDorte
Sidens top