dorgdorge·lod

dorge

verb. _ med sideformen dørge. _ dørè Vends; dörè, dòrè LæsøÌ; dòrè, dårè Thy; dörè Nibe, Anholt, LBælt, Hards´V. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (ptc.:) dør¶è Vends; dòr¶èÛ $Lild.

\ Ì*dovre (Bing.Lesøe.163) er formentlig fejl for dorve, en etymologiserende skrivemåde for dòrè

[1656: dyrre HirsholmeneSg (JySaml.2Rk.I.17); < dorg; spredt i kystegne i Vends og Thy, desuden HarboørSg (Hards´NV) og Læsø, spor. i øvrige Jyll]

= fiske (især makrel) med »dorg. Der blev dørget både for sejl og for motor, mest det sidste, for fandt man en stime, hvor fiskene bed godt, og så kom ud af den, så var det med at komme rundt i en fart og ind i stimen igen. AEsp.Læsø.71. Kvolsgaard.F.28f. Iris.1801.59.

dorgdorge·lod
Sidens top