donnis·vorn
Çdont| donnis·vorn | Çdont |
Se også Çdont (subst.)
subst. _ med sideformen donte. _ (ñt/nt K 4.5:) doñt alm.; doñ¶t/don¶t Djurs mv. (K 1.2; dog dåñ¶t $Tved); do·ñt SSlesv, ØSønJy´M og ´S; duèñt $Fjolde. _ genus: fk.
1) = arbejde, gerning; især i forb. passe sin (daglige) dont, være i sin daglige dont (el. lign.) [spredt afhjemlet (± Sønderjy´S)] hañ pasèr hans daw·lè dåñ¶t e¡no = han passer sit daglige arbejde endnu. $Tved. no ka et væ raaer (= rart) o kom hjem i si dawle dont igjæn (efter to dage på marked). SVJy. ¡no æ wi ¡i w¶ò ¡gamèl ¡doñt i¡jÉn = nu er vi tilbage i vor gamle arbejdsorden igen. $Torsted. \ gå i sin egen dont = gøre sit arbejde på bestemt, tilvant måde, i sin egen rytme; gå i sin egen trummerum [spor. i NVJy, Fjends, MØJy og ØSønJy]
2) det er (mig) én dont (el. lign.) = det er (mig) lige meget, uden forskel [jf. Dialektstudier.V.88f.; spredt i SSlesv, spor. i ØSønJy´S; syn.: don] "No æ de jæn Dont (Do·nt)", soj hon, "va æ griffe te, no ær æ kjøw a åld Teng" = nu er det lige meget, hvad jeg gør, sagde hun, nu er jeg ked af det hele. ØSønJy´S (JMads.Hanved.66). Hagerup.Angel.15. ¡ièn ¡duèñt = lige meget! $Fjolde.
| donnis·vorn | Çdont |
| Sidens top | |