donnik·sten
donniset| donnik·sten | donniset |
subst. _ don¶is _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[af uvis opr.; muligvis beslægtet med dunnimus; NVJy, Sall, Fjends´N, spredt i Midtjy (dog kun spor. i Djurs) og SVJy (±S), spor. i Vends og Him; se kort; syn.: stonnis, tonnis]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= dumt, klodset, sært væsen (om person el. dyr). han er nåt å (= noget af) en donnis, dvs. sær el. dum. Hards. e Enk’ war en hal’gammel Donnis = enken var en halvgammel særling. Løvig.K.146. AarbMors.1924.15. \ (spec.) = ubestemmelig ting. *HammerumH (Hards).
| donnik·sten | donniset |
| Sidens top | |