Ìdolkdolle·broget

Se også Ìdolk (subst.)

Çdolk

subst. _ (l/Ï K 4.8:) dålk/dål¶k (K 1.2) Vends, Djurs og MØJy; dol¶k $Voldby. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: då·lk Vends, $Tved.

[jf. norsk og svensk dialekt dolk mv.]

 Næste betydning

1) = ujævnhed, fortykkelse på tråd, garn [spor. i Vends] nær mæ trækker i drelling uk får å spej dæçj, blywwer der tit no ty·k steer poo´i, å di kalles då·lk = når man trækker en »drilling ud for at spinde den (til tråd), bliver der tit nogle tykke steder på den, og de kaldes dolke. AEsp.VO. \ (spec.:) flette over dolk. i høwwerpesk ska flættes øwwer ¡dålk (= en hyrdepisk skal flettes over dolk, dvs. over) indlagt reb for at give den flettede piskesnor den rette tykkelse. *AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = fletning. hon hae to ty·k då·lk = hun havde to tykke fletninger. *AEsp.VO.

 Forrige betydning

3) = sovsedåse under hovedet på lang pibe [spredt i Djurs, MØJy´N og Ommers´Ø; syn.: pibe·dolk, pibe·kande, svampe·dåse] pi·vèn sno·rkèr, dæ mo wes wæ få mæj¶ sow¶s i dål¶kiñ = piben snorker, der må vist være for meget sovs i sovsedåsen. Mols. meerskummeren (= merskumspiben) uden dolk. Prip.Søften.201.

Ìdolkdolle·broget
Sidens top