Èdole´

dole·hul

dole·gab

subst.

[< Ìdole 3; spor. i SVJy´S og SønJy´V, desuden $Fjolde; syn.: dole·hul]

= hul, hvor græstørv mv. til skelmærke er opgravet. ¡do·l¡ga·f ¨ er Huller (et Spadestik dybe), som gravedes i Rækker, der dannede Markskellet. Mandø (DF.XVI.130f.).

Èdole´	dole·hul
Sidens top