doktor·stol
Ìdol| doktor·stol | Ìdol |
verb. _ (©/ch K 4.2; ´er K 6.2:) dòktèr Vends; då©tè VoerH (MØJy); do©·tè GjernH (MØJy); d婧tèr, do©§tèr $Tvis; do©tèr $Darum; dåchtèr $Vodder; spor. også *dowter. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.3, K 6.2, K 6.1).
1) = behandle, forsøge at kurere; især anvendt om »kloge folk, kvaksalvere; ofte i forb. doktre på/ved/med [spredt i MVJy og SVJy, spor. i Vends, MØJy og ØSønJy; syn.: dokto¡rere] di dogtrer å dogtrer o de blywer slæt et bejer = de doktorerer og doktorerer, og det bliver slet ikke bedre. SVJy. Dær hò wat dògtræ på ha·m i lå·ng Tiær = der er blevet doktoreret på ham i lange tider. Vends. De dogtrede længe med ham (dvs. en dreng, man mente var forgjort), men det hjalp ikke. SJyMSkr.1936.212. \ (som vbs.:) doktren(de) = forsøg på at helbrede [spor. samme områder] her omkreng vaar der et manne, der rejend hans Dogtren for noved, men derimued laant hen fraa kom der manne o søgt Raa ve ham = heromkring var der ikke mange, der regnede hans doktoreren for noget, men derimod kom der mange langt borte fra og søgte råd hos ham (nemlig en smed). JCChrist.KPF.46.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = søge læge, gå til lægehandling [muligvis < nedertysk doktern] Han hæ dogghdre i lang ti’e = han har gået til lægebehandling i lang tid. *AlsKal.III.32. *$Vodder.
3) = behandle hårdhændet; prygle, banke [overført < betydning 1; spredt i Vends, MØJy og SVJy, spor. i Hards og SØJy] da han itt vilh lukk si Bøtt, tow a en Jegislawwel aa dokteret ham regti godt mæ den = da han ikke ville holde bøtte, tog jeg en egeslagel og bankede ham rigtig godt med den. MØJy (JyUgeblad.III.96).
| doktor·stol | Ìdol |
| Sidens top | |