dodenkopdodet·hoved

dodet

adj. _ med sideformerne doderet, dvot. _ (´et K 6.1:) duèrè/duèÛè (K 4.1) Hards´SØ; dowèrè/dowèÛè Hards´V (K 4.1); dwot SVJy (dog kun spor. i ´Ø); duèÛè SVJy´N, SØJy´N; duèjè spor. i Fjends´S og MØJy´SØ; *do·jè Silkeborg (F.); *dòjè VoerH (MØJy; F.).

[beslægtet med vestnordisk doÛna (= slappes, blive kraftløs), nyislandsk doÛi (= følelsesløshed), samt shetlandsk doit (= sløv og dorsk person; nikke med hovedet af søvnighed, gå søvnigt og sløvt; jf. JJakobsen.ShetlO.104f.)]

 Næste betydning

1) om får, som har drejesyge [Hards, SVJy, spor. i Fjends´S, MØJy´SØ og SØJy´N; se kort; syn.: doset 3, Çdorsk]

Tæt afhjemlet

Dvott ¨ siges om faaret, naar hovdet af sygdom henger ned og det farer runden om. Varde (Tøxen.1698). I Sunds vaskede man Fårene nede i Åen; man skulle passe på, Dyret ikke fik Vand i Hovedet, thi så blöw di duèrè. Hards. Faar og Lam, der aad af blomstrende Boghvede, (blev) dwaat i æ Hue (= i hovedet). SVJy. Når Fårene blev duèrè, var der nogle, der brugte at slå dem i Hovedet, og ramte man dem det rette Sted, kunne de komme sig _ mente man. Herning. moder bluè æ fo¿r (= blodede, dvs. åreladede fårene), dæ wa duèrè, dvs. hun skar en stump af dyrets øre. Hards´S. \ (overført:) hiñè fo¿r blywèr e§t duèrè (= hendes får bliver ikke dodede), dvs. hendes tanker går ej ad vilde veje. *Herning (F.IV.169).

 Forrige betydning

2) = svimmel [Hards, spor. i SVJy´N; se kort; syn.: doset 1]

Tæt afhjemlet

Løb det rundt for en, da kunde man bruge Udtrykket ¨ Han æ hi¶l du·ere i æ Hu¶e (= han er helt dodet i hovedet). HPHansen.GD.III.142. AarbHards.1949.23. \ (også) = sløv, dorsk, søvnig [spredt i Hards og SVJy] han go¿r som han wa bodè duèrè å döw¶ = han går som om han var både dodet og døv. $Tvis. \ (hertil muligvis:) æ Støw æ doddet = Støvet er dæmpet. *ØSønJy´N.

dodenkopdodet·hoved
Sidens top