doble
dob·lænder| doble | dob·lænder |
subst. _ med sideformen dobre·gilde. _ 1.sms.led: dåvèl´ (ofte skrevet *dobbel´, *doble´) Ommers, MØJy, Djurs, Samsø; dåvèr´ (ofte skrevet *dobber´, *dovver´) Ommers, Fjends´S, MØJy´N, Samsø; dåv¶èlt´ (formentlig yngre, forvansket form) $Voldby.
[formentlig < doble 1; sideformen muligvis udviklet ved dissimilation; Ommers (±NV), MØJy, Fjends´S, Djurs; se kort; forældet]
 |  Tæt afhjemlet |
= gilde afholdt for at skaffe pengestøtte til nødstedte, især i tilfælde, hvor mindrebemidlede havde mistet en ko el. hest; ved gildet, der blev arrangeret af den skadelidte selv el. af en nabo, blev der mod forskellig indsats spillet med terninger om mindre værdifulde effekter, oftest om en kage el. et tørklæde; stedvis kun for bymændene, stedvis kun for unge af begge køn, stedvis for alle mænd og kvinder; normalt med dans (undertiden til den lyse morgen); stedvis måtte man betale for at få adgang til gildet; indtægterne (el. overskuddet) gik til den nødstedte; stedvis også om gilde afholdt af skadelidte for dem, der havde givet bidrag ved en pengeindsamling; skikken ophørte de fleste steder omkring 1850; jf. DF.IX.97ff., SprKult.IX.65ff., AarbRanders.1949.5ff. mistede en fattig Mand sin Ko, havde han Lov til at holde et "Dobbelgilde": Han lejede en Stue, hvor der kunne danses. De unge kom saa derhen, ofte ogsaa med en Skilling fra Husbonden, og "doblede" om Smaating. HadsH. Hvis en Mand mistede en Ko, gav Bymændene hver en Rigsdaler. Bag efter blev de inviteret til Dobbeltgilde med Spise og Drikke hos den skadelidte. HoulbjergH. (1815:) Dem i sognet som låner nogen udensogns folk hus til dåbelgilde, bonde elder husmand, bede (= bøde) derfor 2 rbldr. (= rigsbankdaler). NSamsø (Vider.I.161). (talemåde:) a komè ves te¶ è gø dåvèrgil (= jeg kommer vist til at gøre doblegilde) siges ironisk, naar man taber mange Penge i Kortspil. $Vorning.
| doble | dob·lænder |
| Sidens top | |