di¡van
divig| di¡van | divig |
verb. _ 1.led: diwi´/divi´ (K 3.1) alm.; spor. også dewi´ _ 2.led: ´¡di¶èr/´¡de·è etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
1) = rigsm. (om regningsart) [< rigsmål; spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy]
2) = regne ud, finde ud af; klare sig [overført < betydning 1] de fæk han dividièrè gåt úr = det fik han ¨ beregnet fint. *$Vroue. han ær ¡í ¡næm¶ å diwi¡di¶èr = han er ikke nem at blive klog på. *$Torsted. hañ fo¡ståÛ å divi¡di¶èr èn = han forstod at ¨ regne den ud. *$Hundslund.
| di¡van | divig |
| Sidens top | |