dirre

Çdis

Se også Çdis (subst.)

Ìdis

subst. _ di¿s/dís/di·s (K 1.1, K 2.1) alm.; dij¶s Han, Læsø, yngre form i Vends (vsa. dijs). _ genus: mask./fk. (K 7.2), el. stof´neutr.

[Nørrejy, spredt i Sønderjy´N og ´M]

= rigsm. (om uklarhed i luften, let tåge). a kaam te frys’en nier i æ æng, dæ lo’ si æn koeld di’s øwer de hi’le = jeg kom til at fryse nede i engen, der lagde sig en kold dis over det hele. SVJy. Der står en Dis a Sommerwarrm å flimrer i æ Østen (= ude i øst). SStef.JA.31.

dirre	Çdis
Sidens top