dirkdirle

dirke

verb. _ der·k/de÷rk/der§k/derk/Áder(·)k (K 1.5, K 1.6) alm. (i Sønderjy også med ´i´); dir·k $Tolstrup; de·rk $Voldby; dirèk $Bov. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[spor. afhjemlet]

= rigsm.; især (tryksvagt) i forb. dirke ¡op.

dirkdirle
Sidens top