dingle·vand | dingle·værk |
adj.
[< dingle 1]
1) = leddeløs, vakkelvorn (om ting) [spor. i Vends, MØJy´S, Sydjy og SønJy´N] det er en værre gammel ¡dingelªvorn ¡vu¶n = ¨ leddeløs Vogn. VSønJy.
2) = usikker på benene, svimmel (især pga. fuldskab) [Vends, spredt i Han, NVJy samt Hards´N og ´V, spor. i øvrige Jyll; se kort]
![]() | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
man blev ganske vist hurtig "dinglevorn" af saadan "Polak" (dvs. brændevin med mjød i). AarbVends.1930.4. \ (overført) = ubeslutsom, vankelmodig [spor. i Østjy´N og ´M]
dingle·vand | dingle·værk |
| Sidens top | |