dingle·smækker
dingle·vand| dingle·smækker | dingle·vand |
adj. _ med sideformen dingleret. _ (l/Ï K 4.8:) deµlè Syd- og Sønderjy, Hards; deµlèrè Mors, Fjends, MØJy.
[< dingle 1; spor. afhjemlet (dog ikke fra Thy, NJy, NØJy og Djurs)]
= leddeløs; kraftesløs; beruset; svimmel. de hå ålti wå¿ så deµÏèrè (= det har altid været så dinglet), om kaffekandelåg. $Skannerup. En kone, der var lige ved at segne af udmattelse ¨: "A war da så dinglere, te a war lige ved å nikkel om!" (= »nikle omkuld). JRolighed.JS.15. den, der drak et Par Krus Øl, blev "dingelig" (beruset). SJyMSkr.1939´40.105.
| dingle·smækker | dingle·vand |
| Sidens top | |