dilre
dilte·værk| dilre | dilte·værk |
subst. _ de¬tjèr _ genus: mask. _ plur.: ´è(r)
[beslægtet med norsk dilt (= person, der ikke er meget fart i); jf. også norsk dilta (= følge viljeløst og tankeløst med); spredt i Vends]
= mand, som ikke vil bestille noget; slapsvans; fordrukken fyr (ofte i forb. en sølle dilter). De er saa møj i sølle Deltjer aa sitj te = det er sådan en sølle dilter at se på. Thise.LS.II.217. \ (hertil:) dilteret = pjaltet, klodset. de¬·tjèrè. *$Børglum.
| dilre | dilte·værk |
| Sidens top | |