dige·svartdigetørv·spade

dige·tørv

subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡dige®tørv. _ afvigende form (ved yderligere svækkelse af 2.sms.led): dejter (plur.).Ì _ 1.sms.led: dej·´, (yngre) dej´ Vends; dij·©´ Han, $Ræhr, $Storvorde; di·©´ $Læsø; dÉj·´ Thy´N (± $Lild); dej§(t)´ $Lild, Thy´MÇ. _ 2.sms.led: ´ªtör¶è $Børglum, Han, $Ræhr, $Storvorde; ´®törè $Tolstrup; ´®tÒrè alm. i Thy; *´tør Skyum.Mors.I.219; ´®tèr $Thy´S (Lyngby.Opt.). _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr.Ì _ plur.: u.end.Ì

\ Ìda tørv normalt optræder som en flerhed af samme art, vakler sprogbrugen stærkt mellem, at de omtales som genstande (i plur.) og som materiale (i stof´neutr.); Çskrivemåderne *dittørv, *dettørre Thy´N dækker formentlig samme udtale.

[1632: Digthørffue (AarbSkive.1920.127); Thy´N, Vends´MV, spredt på Mors, i Han og Him´N, spor. i øvrige NJy og i MVJy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Çflave, sadde x]

Tæt afhjemlet

= græstørv, som ikke er brændbare; bruges især til diger (skel om mark el. have), men også som dæktørv; jf. Ord&Sag.2014.48. ¡dij·©tÒr¶è gravedes langs pladsen, hvor diget skulle være; der opførtes to mure af digetørv, og der fyldtes op mellem dem med sand og lign. ØHanH. Dittørv var 80 cm brede, 5 cm tykke og op til 5 m lange; de brugtes til at dække Kornstakke og Lyngstakke (for at beskytte mod regnen). Thy´N. fòr¶ å luw·n æ Ûæ tit sòt dej§ttÒrè ¨ halajèn al· òp = for at lune, er der tit sat digetørv halvanden alen op (ad stuehusets vægge). Kvolsgaard.L.5. (talemåde:) Han er som en Deitørre i en Spand´Vaand _ (siges) om den der er tung og klodset i sin Færd. Schade.45.

dige·svartdigetørv·spade
Sidens top