dige·karl

dige·sadde

dige·rumpe

subst. _ med sideformen diges·rumpe. _ *Diigrump Mors (Schade.ca.1820); di·©sromp $Vejrum.

[< Ìdige 1.1, rumpe x; kun anførte steder i Vestjy´N]

= et stykke gammelt nedsunket og græsgroet dige.

dige·karl	dige·sadde
Sidens top