dige·hus
dige·karl| dige·hus | dige·karl |
subst. _ skrevet *digehæv, *digehævd; (bf.?) *¡di·©è¡hæwèÛ ÅrsH. _ genus: neutr.
[< Ìdige 1.1; 2.sms.led formentlig < hæve 1; spor. i ældre kilder fra Him´MV]
= forhøjning i terrænet, hvor der tidligere har været et dige. vesten for byen er et langstrakt höjdedrag imellem kjærene ¨ og der midt over går et ældgammelt digehæv. Det gjorde en gang skjel imellem to gårde. RindsH (Krist.DS.III.337). VortLandbrug.570. Krist.DS.NyRk.V.41.
| dige·hus | dige·karl |
| Sidens top | |