dige·bær
dige·foged| dige·bær | dige·foged |
subst.
[1639: (i betydning 1 el. 2) digfo(e)d (SkastTingb.106, jf. Sagregistret s. 307)]
1) = det nederste af et dige [spor. afhjemlet]
2) = bredere, upløjet jordstrimmel, anvendt som markskel; opfyldt af bevoksning el. henkastede marksten [Fanø (og tidl. muligvis dele af SVJy, jf. SkastTingb. ovf.); syn.: ager·ren]
| dige·bær | dige·foged |
| Sidens top | |