dette
diamant·pære| dette | diamant·pære |
subst. _ med sideformen demant. _ (´ñt/´nt K 4.5:) de¿mañt/de·mañt (K 1.1) alm.; di¿mant $Vorning; også (ældre) di¡mañt $Emmerlev; diå¡måñt $Fjolde; (i betydning 2, rigsmålspåvirket:) dia¡mañt alm.; diaÁmañt $Felsted. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. Læsø, spor. i Vends. _ plur.: ´er (K 6.2).
[sideformen < tysk Demant]
1) = diamantflis (anbragt på skaft el. lign.) til at skære glas med; jf. Nellemann&Danielsen.GDH.124ff. (med ill.) [spredt afhjemlet; fagsprog] Glarmæsteri sko’r Ru·n te mæ’ hans De’mant = glarmesteren skar ruden til med sin diamant. Vends. kun Hvisken og Gaaen paa Taa taaltes, naar Ajes (= Anders) havde Demanten fremme. JVJens.HH.II.111.
2) = smykkesten, ædelsten [< rigsmål; spor. afhjemlet]
| dette | diamant·pære |
| Sidens top | |