desmer·pære
des¡sider| desmer·pære | des¡sider |
adj. _ despè¡rå¿t/´rå·t (K 1.1) alm.; ´¡rò¿t Vends; ´Árå·t $Bov. _ plur.: u.end. (men med længde istf. evt. stød).
[spor. afhjemlet]
= ustyrlig, vild; gal, rasende. straks, han fek Yw po mæ, bløw han hielt desperaat aa skjældh mæ ui faa baade de jenn aa de aahnt = straks han fik øje på mig, blev han helt desperat og skældte mig ud for både det ene og det andet. MØJy (JyUgeblad.II.302).
| desmer·pære | des¡sider |
| Sidens top | |