dengse
den¡hin| dengse | den¡hin |
pron. _ med bøjningformerne det¡her(t), de¡her(e), dem¡her(e). _ 1.sms.led: udtales i alm. som »Èden (i hhv. fk., neutr. og plur.); (svækkede fk.´former:) også dæ´, dè´ NVJy; også de´, dè´ i Sall, Fjends, Hards´N, Bjerre, Djurs (vsa. re´); også de´, dæn´ MØJy´M og ´S; også de´, dè´ spor. i Vestjy, Vends og MØJy´S; også dæn´ spor. i Sønderjy; (svækkede neutr.´former:) dæ´, dè spor. i NVJy, Fjends og Hards´N. _ 2.sms.led: fk. (el. mask./fem.): »kort (med noter), stedvis optegnet uden forventet stød (jf. fx BJulNiels.B.275); (med spøgende udvidelse:) ´¡hæ¿sèn $NSamsø, $SSamsø; *´hæssens Johanne.AB.8; ´¡hærsèns AEsp.VO.II.33 (vsa. ´¡hæsèns), AEsp.Læsø.II.121; ´¡hær·sèn Sall; ´¡hi¶èsèns GjernH (MØJy), $Hundslund. _ neutr.: (særformer:) også ´¡hæ·t, ´¡hæ(r)t / ´¡jæ·t, ´¡jæ(r)t Sønderjy (inden for linjen A på kortet). _ plur.: (særformer, vest og syd for linje B på kortet:) ´¡hæ·r Vestjy (mv.Î); ´¡hiè Bjerre, ElboH; ´¡hær· spredt i VSønJy; ´Ájæ·(è) TonalOmr (K 1.9) (vsa. ´¡jæ){.
\ Ìogså optegnet ´¡hæj¶n; i yngre dialekt ´¡hæ¿r; Çdog ´¡he¿r $Voldby, sideform i $Tved; også ´¡hjæ¿r Læsø; også ´¡hæ¿æ (jf. K 4.9) MØJy´NØ; Èogså ´¡hje¿, ´¡hjer¶ Bjerre; ¢dog ´¡he¿r syd for Kolding; også *´¡hjer spor. vest for Vejle; £´r er bortfaldet i ´Ø (jf. K 4.9), men er alm. i ´V; også ´¡jæ sydøst for Haderslev og på Rømø; Àdog ´¡heæ $Fjolde, sideform i Angel; også ´¡hjær spor. i SønJy´SØ og Angel; også ´¡jæs VisH (vist kun uden efterflg. subst.); i SlesvProv.1863.485 skrevet *hjæs; Îogså ´¡hæ¿r spredt i SVJy; {dog *´jæ·s VisH (analogt med note 6, sammesteds skrevet *hjæhs).
[ca. 1700: de hier (= den her) (GldgsSkæmt.3); formen ´¡hæ¿n (i ØHanH mv.) repræsenterer formentlig en udvidet form *den(ne)herne (som også kendes fra Nord- og Vestsjælland, jf. ØMO.); alm. (svarende til rigsmålets denne)]
1) = denne; den omtalte el. bekendte (uden den udpegende el. fremhævende betydning, der ligger i rigsmålets forb. ¡den ¡her); meget brugt i folkelig fremstilling [syn.: æ x, ¢god(´)] Han øjt: "Hvad F¨ er de møje, / Hvad er da no de jert fo’ Løje?" = han råbte: hvad fanden er det altsammen; hvad er da nu det for løjer? SprogfAlm.1906.108. (i eventyr:) å jæn ka nåk ve, di blöw hop, law di så Tåsse´Hans mæ dæn jæ stoe Pong fuld a jænne Guldpæng = og man kan nok forstå, at de (dvs. brødrene) blev forbavsede, da de så Tosse´Hans med den her store pung fuld af ene guldpenge. JMads.Hanved.53. hwes ¡mo·ns kun ho¬ sæ ¡væk fræ de¡hi¶è drekè¡ri¿, så ku haçj væ dæçj ¡pæ·nè ¡maçj¶ = hvis Mogens kunne afholde sig fra (hans velbekendte) drikkeri, så kunne han være den pæne mand. $Gosmer. ubetonet virker ordet nedsættende: ¡så kam æ ¡te Ûæhæ ¡mañ¶ = så mødte jeg den omtalte (løjerlige, sære, enfoldige ¨) mand. $Torsted. (omskrivende, jf. Ìdet 1 slutn.:) Hun ¨ rennt ætte ham ¨ mæ en Knyw i hinne Haaen, aa rovt, te hun sku gjø de hæhr ve ham = hun løb efter ham med en kniv i hånden og råbte, at hun skulle gøre det her ved ham (dvs. slå ham ihjel). Blich.EB.44. _ (spec.:) han ¨ ga sit Besyw mæ om Vind aa Veje (= vejr), om Prisen po Hejst aa Swyn (= svin) aa saaen hes faa de hier, hwa dæ ku faldh faa (= og sådan hist for det her, dvs. dette og hint, hvad der kunne falde for). MØJy (JyUgeblad.II.398). \ (i tidsudtryk) = forrige; kommende [spredt afhjemlet] Om Morgenen: Dænd ¡hæ ¡Nat vår èn ¡slem¶ ¡Nat = Den forløbne Nat var en slem Nat. Om Eftermiddagen: ¨ Dænd ¡hæ ¡Nat vel blyw ¡l嵶, væn æ ska ¡va·ch = Den kommende Nat vil blive lang, når jeg skal våge. HostrupD.II.3.42. \ faste forb. (med spøgende el. jovial udvidelse): den¡her ¡her (med sidste ord udtalt ¡hæ el. som »Ìher) [spredt i Syd- og Sønderjy, spor. i Nord- og Midtjy] og han haj vist fån påbud ¨ om å indvarsel det hæ he møje he = og han havde vist fået påbud om at indvarsle dether her møde her. SJyMSkr.1968.364. _ den ¡hersen(s); ofte yderligere udvidet til den¡her ¡hersen(s), den ¡hersen(s) ¡her [spredt i Midt- og Sydjy, spor. i Nordjy og SønJy] Æ Beboere holdt ett ret møj a di hier hersens Jawtdaev, faa di manne Hund skræeked, ja endosse skambjed adskillige Foer = beboerne holdt ikke ret meget af de her (omtalte) jagtdage, for de mange hunde forskrækkede, ja endog skambed adskillige får. MVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (omskrivende, i høflig tiltale:) den¡her mand = De [spredt i Nordjy´V, spor. i Midtjy; syn.: Çden 1 (slutn.)] hwæm ¡æ Ûæ¡hæ¿r ¡mañ¶ = hvem er du? alm. spørgsmål til folk, man ikke kender; regnes for høflig form. $Torsted. AarbAarh.1939.50. Drejer det sig om flere (fremmede) personer, falder spørgsmålene _ efter visse indledende bemærkninger _ på følgende måde: Mæ få¡låw å ¡spø·r, ¡hur¶ æ di¡hæ¿r ¡fålk så ¡fræ¿ (= med forlov at spørge, hvor er I, De så fra?) (derefter kan følge spørgsmål om navn, ærinde etc.). MVJy.
3) til det¡her(t) = hidtil, indtil videre [jf. OrdCL.27f.; spor. i ældre kilder fra ØSønJy samt i SVJy´Ø og ´S; syn.: dette] a hår ingen Fåe håed te de hie, å a bjerre mæ osse nok udden herattedaws = jeg har ingen fader haft indtil nu, og jeg bjærger (dvs. klarer) mig også nok uden herefterdags. ABerntsen.Sk.45. Væn I int behandler mæ bæ·r, ind I har gør te de hert, så ¨ = (hvis I ikke behandler mig bedre, end I har gjort) indtil nu, (så ...). $Hostrup.
| dengse | den¡hin |
| Sidens top | |
}){kind=link}