dej·spån
dej·trug| dej·spån | dej·trug |
subst.
[Vends, spor. i NØJy, MØJy og Fjends; syn.: dej·ske, dej·skovl, dej·skraber, dej·spade, dej·spån, dej·træ]
= redskab til at dele dejen i dejtruget. Te brug for nær di kneje a slow op ha di en Dejstek ¨ dæj ku no a stek ijæmmel Deje a stek i stomp løs te a knej vier på a dæj kneje di så åls de Mil i di ku = til brug for når de æltede og slog (brød) op, havde de en dejstikke; den kunne nå at stikke igennem dejen og stikke en stump løs til at ælte videre på, og den æltede de så alt det mel i, de kunne. Vends. Mor havde fra rugbrødsbagningens tid et redskab, kaldet dejstikken ¨ Det var nok knap Ô m langt og 1 cm tykt og 5 cm bredt i den brede ende, som var skarp til at stikke dejen ud. Fjends´S.
| dej·spån | dej·trug |
| Sidens top | |