dejne·baljedejne·kiste

dejne·kar

subst. _ med sideformen dej·kar. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡dejne®kar (sideform i Thy og Hards).

[1683: deynkar (JySaml.1Rk.IX.240); < Çdejne; Han, NVJy, MVJy, spor. i Him´V, Ommers og Sydjy; se kort; syn.: bage·trug, dejne·trug, dej·trug]

Tæt afhjemlet

= rundt kar til at dejne grovbrødsdej i; iflg. en optegnelse fra Thy anvendt på mindre gårde i stedet for dejnetrug; stedvis muligvis også om kar til opbevaring af den æltede dej. Dejnekarrene stod under dejlægningen på en skammel, dejtrugene på beder på gulvet. $Torsted. su·dÉj ¨ de lå· i è dÉj·nkå¿r, å æ ka hòw·, dæ wa komèn sa¬t í èÛ = surdej det lå i dejnekarret, og jeg kan huske, der var kommet salt i det. Thy. HPHansen.BB.77. æ dæj·nkå¿r, der var af træ og ca. 1Ô alen højt, lige bredt for oven og for neden, bløw å¬èr waskèr, èn skraft èn aw¶ (= blev aldrig vasket, man skrabede det af). Holmsland. \ også kaldt: dejne·kurv [muligvis en normaliseret skriveform (især i skifter fra 1800´t.), jf. Skautrup.H.I.55f.] (bo´opgørelse 1778:) Dæine kurv. Hards.

dejne·baljedejne·kiste
Sidens top