deddingdeftig

deddinge

verb.

[< dedding 1; spor. i ældre kilder fra Vends]

= mægle; få til at passe sammen. Deddinge to Handlende sammen. Deddinge to Stridende imellem. Deddinge Noget sammen, som er kommet i stykker. Melsen.1811.

deddingdeftig
Sidens top