davre·blokdavre·flynder

davre·dag

subst. _ kun i formen davre·dags (gammel genitiv). _ 2.sms.led: ´daws alm.; ´das VennebjergH (Vends, iflg. AEsp.VO.); også ´Ûaws Thy.

[spredt i Vestjy, spor. i øvrige Nørrejy; syn.: davre·tid]

_ kun i forb. til davredags = det tidspunkt (om morgenen el. formiddagen), hvor man spiser »davre; en tidsangivelse, som rækker tilbage til tiden, før det blev almindeligt med lommeure; jf. F.III.788. Di skul ju tille op ¨ sont di ¨ ku vær fare mæ a knej te Doverdavs = de skulle jo tidligt op, sådan at de kunne være færdige med at »knede (dejen) til davretid. Vends. Aakj.B.99.

davre·blokdavre·flynder
Sidens top