datte
Çdatter| datte | Çdatter |
Se også Çdatter (subst.), È´datter (sms.led)
subst. _ kun i sideformerne dætter, dotter. _ (´er K 6.2:) dætèr/dæ÷tèr/dæ§tèr/Ádætè (K 1.4) alm. (dog dætèr Vends´N); også dæ§Ûè, dæÛ¶è Him´V; også dæ§è Sall; då·tèr SDjurs, Samsø, Anholt. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: dætèn Vends. _ plur.: ´e (K 6.4)Ì.
\ Ìi grænseområder for det vestjyske stød dog ofte plur. dætèrè(r) til sing. dæ§tèr; ordet bruges stedvis sj. i plur. (i stedet bruges pige x, pige·barn x).
[mht. ´Û´formerne se DF.XVIII.36f.; mht. dæ§è se DF.XV.33; formen dotter er den gammeldanske form, mens dætter muligvis er en delabialiseret form af gammeldansk plur. døttær, jf. Skautrup.DSH.II.47f. (dog har Brøndum´Nielsen.GG.I.237+239f. en alternativ tolkning)]
= rigsm. (i mange talemåder, med varianter, fx:) ri©¶ man¶s dæ§tèrè å fa§tè man¶s stuw·Û blywè e§t gamèl i go·r = rig mands døtre og fattig mands stude bliver ikke gamle i gårde. Skyum.Mors.II.285. manne Dætterer aa manne Høns gir en arm Buhnd (= fattig bonde). Feilb.FH.17. Jæn tøkke bæst om Mueren aa jæn om Dætteren, aa saa blywwe de begi tow gywt = én synes bedst om moderen, en anden om datteren, og så bliver de begge to gift. ØH.1936.157. Kok.Ordspr.13. \ ung datter = nyfødt pige [spor. i Angel] mi ku·n hæ fåt sæ æn oµ¶ dætèr (= min kone har fået sig en ung datter), det sædvanlige udtryk, når et barns fødsel meldes (til præsten). F. hón va javnt kommen te Liggend mé én ung Dætter = hun var for nylig blevet sengeliggende med en ung datter (dvs. havde for nylig født en pige). Hagerup.Angel.171.
| datte | Çdatter |
| Sidens top | |