daskerdasse

daske·vorn

adj.

[< daske 3; spor. i NJy]

= langsom i bevægelserne (pga. træthed el. dovenskab); træt. væj va smaere å haj ha e grome knep papijrÉr å brÒv å bæ·r, så haj bejøñtj å blyv no· daskvurn = vejen var pløret, og han havde en stor bunke papirer og breve at bære, så han begyndte at blive noget træt. Grønb.Opt.217.

daskerdasse
Sidens top