dase

Çdask

Se også Çdask (subst.)

Ìdask

subst. _ dask _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; fem. Vends (i ældre kilder); (i betydning 2) stof´neutr. _ plur.: u.end. alm.; ´èr Haderslev; (i betydning 3:) da·sk $Agger.

 Næste betydning

1) = (let) slag. æ Dask på Si·n å Hwòt = et slag på siden af hovedet (dvs. en lussing). Vends. (plejltærskning:) do ji dask i dask, så tjÉrÉn hopÉr å sprengÉr som i i dåjs = du giver slag på slag, så kærvene (dvs. negene) springer som i en dans. Grønb.Opt.77. (spøgende:) (han fik kage, hun fik kringle,) men hwa fæk do? æn dask fo røw¶èn! dvs. intet. $Agger. _ (hertil muligvis, i remse:) (han kørte så rask,) te hans hæjst slåw dask / å hañ veltèt ¨ i en ¡wañªplask = at hans hest slog dask, og han væltede i en stor vandpyt. $Hundslund. \ (overført:) give (noget) et dask = bestemme omtrentligt. *$Skannerup.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (som stof´neutr.) = prygl, klø. *$Agger. \ (overført:) få noget dask på (arbejde mv.) = få fart på, gang i [spor. i Vends] ka wi faa ræjti no Dask aapaa Tøske, saa for haj kaski Lov aa ræs = kan vi rigtig få gang i tærskningen, så får han (dvs. sønnen) måske lov at rejse (nemlig på højskole). Thise.UM.44. AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = noget, der dasker; klud, pjalt mv. *$Agger.

 Forrige betydning

4) = urenlig, pjaltet kvinde [< betydning 3] *$Agger.

dase	Çdask
Sidens top