dantel

dap

dantle

verb. _ dañtjèl _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) $Hellum.

[af uvis opr.; jf. ØMO. dantre (= gå langsomt og slentrende); spor. i Vends og Han; syn.: dangle 1, dintle]

= dingle; drive den af. møl· jik å dañtjèlt mæ jæj¶ weµ¶ = møllen gik og ¨ dinglede med én vinge (formentlig: gik ujævnt pga. en løstsiddende vinge). $Hellum.

dantel	dap
Sidens top