danse·trave
danske| danse·trave | danske |
adj. _ dansk Nørrejy, sideform spor. i Sønderjy; også (ældre) da÷nsk Vends, Læsø; også (ældre) dan·sk spredt i Sydjy´S, spor. i Thy, Hards, Djurs, MØJy´S og Bjerre; dan·sk/Ádan·sk (K 1.7) Sønderjy. _ afvigende neutr.: danst SSlesv. _ plur.: dansk/da÷nsk/dan·sk/Ádan(·)sk (K 1.7) alm.; Ádan·st HjoldelundSg (Fjolde).
[former med længde muligvis < rigsmål, jf ODS. II.Danske (= det danske sprog), jf. dog AEsp.Nordjysk.I.68]
1) = af dansk oprindelse; særlig udbredt/anvendt i Danmark. æ Kaalfolk fæk (= mændene fik) en lille dansk Dram. JCChrist.K.II.40. Hæt pøñtj va både frajsk og tysk / mÉ nokvòn dansk i snete = hendes pynt var både fransk og tysk, men noget dansk i snittet (dvs. af dansk tilsnit). Grønb.Opt.251. dansk ¡hæ·st o ¡jysk ¡hæ·st de æ ¡snå¿è ¡jet = danske heste og jyske heste (jf. jysk x), det er næsten det samme. $Ål. "det er gue dansk’ Urd", swored den naaen (= gode danske ord, svarede den anden; nemlig: "én tjeneste er den anden værd"). Aakj.P.158. (talemåde:) di, dè kle· dæm òpò ¡fransk ¨ ma fry·js òpò ¡dan·sk = de, der klæder sig på fransk, må fryse på dansk. JMJens.Vend.249. _ jf. også danske »bogstaver, »dansk·harve, dansk »knippe (af rør), dansk »tomme. \ (spec.:) om nationalitetsforhold i Sønderjylland og øvrige Slesvig. vi æ ble·n dansk = vi er blevet danske (dvs. er kommet i den danske nation). Sønderborg. hañ æ ¡dan·sk = han er dansksindet. $Vodder. hañ hæ vurn dansk åpdrawèn = han er blevet dansk opdraget. Fjolde. \ se dansk ¡ud = se medtaget, ilde tilredt ud. om Morgenen, da jeg gik ud for at se til Øget, tænkte jeg, at det saa vist dansk ud (efter et strengt ridt om natten). *Him (Krist.JyF.VI.159). *Krist.JyF.VI.319.
2) som subst.
2.1) = dansk sprog. Snak Dansk, I tydsk Hunn! = tal dansk, I tyske hunde! (sagt af jysk dragon til de franske soldater, hvis sprog han ikke forstod). Blich.EB.16. Æ tænker de’ er bedst vi blyvr ve’ de Dansk = jeg tror, det er bedst vi bliver ved det danske (dvs. fortsætter undervisningen på dansk i stedet for at gå tilbage til tysk). SJyAarb.1891.91. (talemåde:) di dan·sk æ lisègu¶è som mi la¡ti¿n (= dit dansk er lige så godt som mit latin), siges til en, som fortæller noget utroligt. Vestjy (F.). vi ka jo nok snak’ Dansk; men vi véd it’ (= ikke), om han (= De, dvs. præsten) kan forstaa det; det er jo ¨ it’ Kjøffenhavnerdansk. Angel (DF.VII.91). \ (overført:) om klar tale, uden omsvøb [spor. afhjemlet] ka do e§t snak dansk! = snakke, så man forstår det. $Vroue.
2.3) de danske = danskerne; spec.: de danske tropper, soldater [spor. afhjemlet] Law æ Dannsk kam = dengang de Danske kom. Hagerup.Angel.54. TKrist.BT.35. \ (hertil også:) det danske = Danmark. *$Fjolde.
2.3) = navn på dans. *$Læsø.
2.4) = snaps [jf. dansker] ska vi tæi vos en dansk = skal vi tage os en snaps. *ØSønJy´N.
| danse·trave | danske |
| Sidens top | |