Èdank

Çdanke

Se også Çdanke (verb.), Èdanke (verb.)

Ìdanke

verb. _ daµk $SSamsø, MØJy; *daank Vends´N; *dan(n)k spor. i Midtjy´Ø. _ bøjning: ´è ´è ´è $SSamsø.

[jf. norsk dialekt danka (= slå på nogen el. noget, vinde over én, magte én); spor. i Østjy]

= magte, overgå én. Hai ku int daank mæ = han kunne ikke klare mig. JySaml.1Rk.III.120. Te Eksesis ku han dank oll vi anne = til eksercits kunne han overgå alle vi andre. PJæger.K.80. \ (hertil muligvis:) å daµk i¿sèn = løbe på tynd is, så den gynger og brister. *MØJy (F.).

Èdank	Çdanke
Sidens top