dam·mand
Çdamme| dam·mand | Çdamme |
Se også Çdamme (verb.), Èdamme (verb.)
verb. _ dam· ´èr ´èt ´èt
[af uvis opr.; spredt i SVJy´Ø, SØJy´SV og ØSønJy´N]
= forslå, batte. (om præst:) Han waar stræng o æ Stuel, saaen de dammet nowed = han var streng på (prædike)stolen, så det forslog noget. JJacobsen.T.I.18.
| dam·mand | Çdamme |
| Sidens top | |