dal·rygget
Çdam| dal·rygget | Çdam |
Se også Çdam (subst.), Èdam (subst.), ¢dam´ (sms.led)
subst. _ dam¶ alm. (og vist enerådende i betydning 3); da¶m Vends´N og ´M; dam· NVJy, MVJy, Him´V, Ommers´V. _ som 1.sms.led: se ¢dam´. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2), $Voldby, $Tved; også (ældre) neutr. Him. _ afvigende bf.: dam¶i Vends´N og ´M. _ plur.: ´er (K 6.2) NVJy, MVJy, NØJy, $Fjolde og spor. øvrige Jyll; dam· Syd- og Sønderjy (± Fjolde)Ì, MØJy´S, $Voldby; da÷m Vends, Læsø; dam spor. i Him´Ø og MØJy (K 1.3).
\ Ìi TonalOmr. dog Ádam(·), jf. K 1.3.
1) = større vandhul, lille sø, evt. kunstigt anlagt, men oftest blot tilrettet og uddybet under hensyn til funktionen (som by·dam, gade·dam, mølle·dam, vande·dam mv.). Sidst i forrige århundrede fandtes der i ¨ Skelund et anseligt antal smådamme eller pøtter ¨ betegnelsen pøt (jf. pyt x) blev brugt, hvor vandet var af en meget uren beskaffenhed, såsom spildevand og møddingvand, medens vandet i dammene var nok så rent. Him. dæñ¡hæ¿r ¡kå¿r hår be¡gøñt å blyw ¡gjestèn; ka do tå æñ ¡mæj o æ ¡u¿n å le© æñ ¡i¶ æ ¡dam· ¡sam¶èl mæ æ ¡iÏ·ªtøj = dette her kar er begyndt at blive utæt; kan du tage det med på vognen og lægge det i dammen sammen med ildtøjet (dvs. træredskaberne som brugtes når man ildede ovnen før bagning, og som lagdes i vand før brugen for at de ikke skulde komme i brand i den varme ovn). Hards. dam¶èn ka be· = (isen på) dammen kan bære (til skøjtning og anden leg). $Hundslund. (talemåde:) de ær hal¶ wañ¶ å hal¶ å æ dam· (= det er halvt vand og halvt fra dammen), om søbemad olgn., som er tyndt og opspædt. Skautrup.H.I.92. _ (spec.:) damèr (plur.) = udhugne steder i rørvækst med åbent vand. SønderhaldH (MØJy; F.). _ (overført:) Ved ¨ Fødselsdage, brugte man meget en stor Kanelkage med ¨ "Dam" i, en flad Gærkage med Sukkerovertræk. "Dam" var Øer af Sukker. Ringkøbing. _ (spor. som stednavn, vist ofte i udvidet betydning:) "æ Dam" (plur.?), Udløbet fra Filsø (syd for Ringkøbing fjord). Klinting.FN.48. SSams. Vi sku sie te æ gögl, dæ wå komn o æ damm = vi (børn) skulle kigge på gøglet, der var kommen på Dammen. LUChristians.SP.33 (jf. s. 57).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = midlertidig vandsamling (fx om vinteren på lavtliggende engstrækning) [spor. afhjemlet] SSams. om viñtè va dæ å èn ¡dam tæt ¡ve, så kuñ vi jo kom ne·è å Ágli· = om Vinteren var der også en Dam tæt ved, så kunde vi jo komme ned og glide. $Øsby. \ (også) = pyt, tår, "sø" [spredt i NVJy, MVJy´N, Han og Vends´SV] dær stå¿r èn hi¶èl dam· wåñ¶ po æ gu¶èl = der står en hel "sø" af vand på gulvet. $Ræhr. de ¡ræ·ñt, te è ¡gorsªplas ¡stow¶ i ¡jÉn¶ ¡dam· = det regnede, indtil gårdspladsen stod under vand. $Torsted. (sagt til lille barn, som man holder frem:) ka do saa pes i stuer Daem, læ os høer hvadant de ka plaer = Kan du saa tisse en stor Dam, lad os høre, hvordan det kan pladre. Vends´SV.
3) = vandfyldt rum i fiskerbåd, hvor fangsten kan holdes i live [spredt langs kysterne af Nørrejy, desuden Sønderborg; fiskersprog] Bådene var delt i tre rum eller afsnit: Kahytten var i stævnen, dammen ¨ i bådens midte og styrerummet i agterstavnen. ØH.1970.99. HNPed.L.97. En saakaldet »Skolemand tager de indkomne Fisk af Krogene og kaster dem derefter over i æ Dam (Lasterummet). Fanø. dam¶èn i dækèt ¨ ku dièÏès i fliè rom¶ te di fo¡skje϶i slawèÏs fesk = dammen i dækket ¨ kunne deles i flere rum til de forskellige slags fisk. $Hundslund. \ hertil flg. sms.: dam·båd. *AEsp.Læsø. _ dam·jolle = fiskerbåd med dam [spor. i NJy, desuden $Øsby] _ dam·dæk = dæk over bådens dam. *AEsp.Læsø. *Hards´V. _ dam·dækkel. a) = dæk over bådens dam. *Sønderborg. _ b) med afledt betydning. *AEsp.Læsø.62. _ dam·lem, dam·luge = lem over bådens dam. *AEsp.Læsø.
| dal·rygget | Çdam |
| Sidens top | |