dags·gerd
dag·skel| dags·gerd | dag·skel |
subst. _ med sideformen dags·gern. _ afvigende udtale: daw·skjærn GindingH (Sall´S); daw·®skjèn $Agger; (forvansket:) *daw·skjær¶m $Vejrum.
1) = (en) dags arbejde [spredt i NJy og NVJy, spor. i øvrige Nørrejy og i SønJy´N] Dawsjannengi æ wal jo¶r, så do behö¶wer intj å ha·st så stærkt = dagsgerningen er vel udført (dvs. vi har nået, hvad vi skulle), så du behøver ikke skynde dig så meget. Vends. (ironisk:) no hå do gjow¶r æn gu¶è daw·skjæn (= nu har du gjort en god dagsgerning; siges) til den dovne, ¨ der har drevet sin dag hen. $Agger.
2) = en dags arbejde udført for andre [spor. i MVJy og Ommers; syn.: dags·gavn] han ¨ sku gyr Daw·skjærn (Dagsgerning eller Pligtarbejde) ved Ejsing Kirke. Han skulde slå en Skæppe Kalk. Hards (HPHansen.Opt.). Ommers (OBork.1814).
| dags·gerd | dag·skel |
| Sidens top | |