dag·mildningdag·regn

dagning

subst. _ med sideformen dagling. _ ´ing:) daw·neµ/Ádawneµ etc. (analogt med »Çdag´) alm.; då·nèµ $Læsø; *daring Fanø; daw·leµ NingH (MØJy). _ genus: mask./fk. (K 7.2).

= daggry. Vends (Melsen.1811). de wa hæn i æ daw·neµ, nöj far då¿ = det var hen i daggryet, noget før dag. $Tvis. nær di så i Davnengi bløv enig om a bryd åp = når de så ved daggry blev enige om at bryde op (fra bryllupsgildet). Vends. di spist ¡gja·r ¡dòwèr ¡dæ·r ¡li· i è ¡daw·neµ = de (dvs. plejltærskerne) spiste for det meste morgenmad lige i daggryet. Thy.

dag·mildningdag·regn
Sidens top