dag·lønner
dag·milde| dag·lønner | dag·milde |
subst. _ 2.sms.led: (»´ing:) ´mæ·ni $NSamsø; ´mej·nin $Voldby; skrevet *´mejning VoerH (MØJy´S); (forvanskede sideformer:) ´mæ·nèr, ´mæ¿nèr $NSamsø; *´mæn NSamsø; *´med MØJy´S (?) (Blich.XVIII.58). _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. SSamsø (jf. daw·mæñ¶èn bf. iflg. F.). _ afvigende bf.: *´mejen Anholt; ´mej·ni¿n $Voldby; også ´mæ¿ni¶i $NSamsø.
[< vestnordisk dagsmegin (= dagens kraft); jf. ØMO. dagmejen]
1) = solvarmens virkning i frostvejr; mildning midt på dagen [spor. i Djurs og MØJy´S; syn.: dag·milde, dag·mildning] i marts ¨ begyndte dagmejen (dvs. solvarmen) at få magt. Når det blæste om morgenen med pålands vind, (ventede fiskerne) på, at dagmejen skulde komme og smolte søen af (= give smult vande, idet vinden samtidig løjer af). Krist.Anholt.19. dewè ¡dawªmæ¿nè dæ ¡tow¶è (= det var dagmejning, der tog det), dvs. tog Rimfrosten, idet Solen skinnede om Dagen. $NSamsø. Snee ¨, der ved Tøbrud eller Dagmed har faaet en Skorpe. Blich.XVIII.58. \ (hertil muligvis:) dagn = d.s. [kun to sogne i DjursSH] de æ Dawn = det linder (dvs. det tør) midt paa Dagen. HomåSg.
2) = daggry. (de skulle op) fæn Fannin fæk Sku¶ æpoe, ¨ li·g i Dau·mæjni¶n = før fanden fik sko på, lige i daggryet. *$Voldby. *$NSamsø.
| dag·lønner | dag·milde |
| Sidens top | |