daglig·brøddaglig·dags

daglig·dag

subst.

[< Ìdaglig 2; spredt afhjemlet]

_ kun i forb. til dagligdags = til daglig. Saa mot hun vær nøj spaarsommeli’ te dawledaa = så måtte hun være temmelig sparsommelig til daglig (hvis hun skulle have råd til at holde kaffeselskab). VilbMøll.PS.I.17. de ga jo fri Tobak te Daleda o Sild o Snaps te Festda = det gav (dvs. man fik) jo fri tobak til daglig og sild og snaps til festdag (på kroen). FanøUgebl. 7/11 1908. Folk kalt mæ Dumas (= Due´Mads) te dauledaus. JPKrist.KL.18.

daglig·brøddaglig·dags
Sidens top