daglejer·trin
Çdaglig´| daglejer·trin | Çdaglig´ |
Se også Çdaglig´ (sms.led)
adj. _ (l/Ï K 4.8:) daw·lè/Ádaw(·)lè (K 1.9) alm.; dawlè MØJy (K 1.3); da·wlè SVJy´S (jf. K 2.6); også daw¶lè spor. i Hards, Fjends´N og Sall´S; då·lè $Læsø (vsa. yngre dawli); da·lè Fanø, $Fjolde; også dåw·lè SønJy´V. _ som 1.sms.led: se Çdaglig´. _ neutr.: ´t NØDjurs, Sønderjy´SØ (K 7.4). _ plur.: u.end.
1) = rigsm.; især i forb. som det daglige brød, den daglige dont [syn.: daglig·dags] de dawle SlÉ = det daglige slid. AEsp.GG.10. (spøgende, med spil på betydning 2:) gi vus i Daa· vur davle Brø (= giv os i dag vort daglige brød), men helst vil vi ha de sitte (sigtede). Schade.40. (adv.:) hañ ¡kømè hæ Ádaw·lèt = han kommer her daglig. AlsOrdsaml. \ faste forb.: daglige mennesker/folk = (så og så mange) personer i husstanden, på kost til daglig [spredt i Nørrejy] wi er fijr dawle mejjsker = vi er fire mennesker (ved bordet) til daglig. AEsp.VO. _ hver daglige dagsens dag se dagsens 1. _ til daglig brug, i daglig handel = i dagligdagen, til hverdag [spor. i Nordjy] Te davlebrog var haj ræjti e tåle å fræele me·sk = til daglig var han rigtig et stilfærdigt og fredeligt menneske. Grønb.Opt.17. JSøe.TB.33.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hverdags´ (modsat helligdags´, fest´); især i forb. som daglige klæder, dagligt tøj/øl (etc.). wi fow¶r æn gu¶è daw·lè fø· = vi får god hverdagskost. $Agger. "Di pæ·n Tallerkner" sad gerne foroven i Rækken (= tallerkenrækken), ¨ "di daa·le" (daglige) sad forneden. Læsø. ¡vi haj ¨ æn ¡søñ·dès å·n ¡kö¿n å·n ¡daw·lè = vi havde en søndags´, en pæn og en daglig (kjole). $Vodder. di ¡daw·lè Áda·w = de søgne Dage. VisH (SønJy). \ faste forb.: lave (maden) daglig = tilberede på hverdagsmåde. èn ka la·w dæm dawÏè, ba·rè me salt = man kan lave dem (nemlig spegesildene) daglige, (dvs.) bare med salt. *$Hundslund. _ til daglig, i det daglige (el. lign.) = i hverdagen; normalt. Vi fær í ¡Ve·è¡ka·ch te ¡daw·lè = vi får ikke hvedekage (= "franskbrød") til daglig. HostrupD.II.1.87.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = jævn, ligetil, ligefrem; troskyldig [spredt i NJy, NVJy og ØSønJy, spor. i MVJy og SVJy] Et Menneske, der er jævn og ligetil i sit Væsen som i Klæder, kalder Morsingen dawle, og det er en Egenskab, der særlig paaskønnes, naar man møder den hos dem, der nok i Følge Stand og Stilling kunde tillade sig lidt Flothed. Skyum.M.26. di æ skön å kom te, di æ dawlè fålk = de er dejlige at komme til; de er ligefremme mennesker. Vends. (han har mange penge, men) han æ jo he¶l daw·lè, lisom vi andèr = han er jo helt ligetil, ligesom vi andre. HostrupD.II.1.87. \ (spec.:) dagligt menneske = alm. menneske (der ikke skiller sig ud fra mængden). (den nye skovrider) will godt wijs sæ en Smol for di hær dawle Meesker (= vise sig lidt for de her almindelige mennesker, dvs. egnens befolkning). Vends (CMRømer.Sindal.362). den her Hadderup Præjst det var sgi (= minsandten) ingen dawle Mennesk (for han kunne mane). Aakj.P.83. dawle Folk = ¨ Almuesfolk, Bønderfolk. Hagerup.Angel.14. \ (spec., om sprogbrug) = dialektal. vi æ no da·wlè hi·r (= vi er nu daglige her), dvs. vi taler nu det gamle bondesprog her. *Bjerre.
4) = ringe, dårlig [videreudvikling < betydning 2; spredt afhjemlet] æ Kost, vi fæk, den var slem davle = maden, vi (dvs. tjenestefolkene) fik, var slemt dagligdags. SVJy (JCChrist.K.II.21). han æ ¡no ¡nÒj ¡daw·lè i è ¡klÉj¶r = han er nu noget (dvs. for) dagligdags, lurvet i tøjet. $Torsted. haçj sitjèr så daw·lè uk = han ser så dårlig ud. Vends (F.IV.90). de er en daw·le (ringe, uduelig) præst, vi hå¿r (= har). Hards. \ (også) = simpel, grov (om person, sprogbrug mv.) [spor. afhjemlet] han ær blÒwèn så møj¶ en daw¶lè menèsk (= han er virkelig blevet en simpel fyr), om derangeret person. $Vroue. ¡Kresèn æ no sna¶è få ¡daw·lè i sin Snak = Kristian er nu næsten for sjofel i sin snak. HostrupD.II.1.88.
| daglejer·trin | Çdaglig´ |
| Sidens top | |