dag·leje
daglejer·march| dag·leje | daglejer·march |
subst. _ 2.sms.led: (´er K 6.2:) ´læjèr alm.; ´lÉjèr NVJy, Vends; ´lejèr $Voldby, spor. i øvrige Djurs og i MØJy (jf. K 2.5). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4). _ afvigende bf. plur.: også ´lÉjèn Vends (jf. K 6.5).
[Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: dag·lønner]
= husmand, der udfører arbejde på dagløn på gårdene, fx i høslæt og høst, ved tærskning, tørvegravning mv. vi hå¿r en ¡hu·sªmañ¶ te ¡daw·ªlæjer i¶ æ ¡höst = vi har en husmand som daglejer i høsten. Hards. po di al¡meñ¶èli© ¡smo¿ ¡go·r, hwò Ûæ ¡wa ¡e§t ¡mi·r eñ ¡jÉn¶ ¡kå¿l, ¡dæ· ¡haj· di ¡gja·r èn ¡daw·ªlÉjèr ¡te¶ å ¡fø¬· èÛ = på de almindelige små gårde, hvor der kun var én karl, der havde man gerne en daglejer til at fylde det (dvs. læsse vognen, når der skulle køres møg ud). Thy. æ ¡daw·ªlæjèr blöw såt te¶ è ¡knokèlªar·bè = daglejeren blev sat til knoklearbejdet. $Vroue. dawlæjjeri sa næjjest på bænki = daglejeren sad nederst på bænken (ved bordet i »folkestuen). AEsp.VO. _ (talemåder:) Rask mæ æ Dawwlæjere, wo æjjen Fålk komme næe di ka = rask med daglejerne, vore (dvs. gårdens) egne folk kommer, når de kan. Aakj.JF.115. Nær æ Sov¶l ær ni·Û, så hår æ Dawlæjere djær Fårlåw = (først) når solen er nede, har daglejerne forlov (dvs. fri). Hards (Røjkjær.Opt.). \ fast daglejer = husmand med varigt daglønnet arbejde på større gård. *AEsp.VO. *Aakj.VB.67.
| dag·leje | daglejer·march |
| Sidens top | |