daglig·øl
dag·lønner| daglig·øl | dag·lønner |
subst. _ med sideformen ¡dag®løn (SønJy).
= rigsm.; især i forb. gå (ud)/arbejde for (en) dagløn (spredt afhjemlet), arbejde (mv.) i dagløn (spor. i SønJy). æ gek u· få dawløn om viñtè = jeg arbejdede som daglejer om vinteren. SønJy´S. di tåsk i ¡dawløn = de tærskede på dagløn. $Bov. han haj jo ¡í ¡rå¿ ¡te ¡a¬· de ¡hi·lè, de wa jo ¡be§tè ¡daw·¡lön¶ å ¡manè ¡fòlk = han (dvs. faderen) havde jo ikke råd til alt det hele, det var jo lille dagløn og mange folk (at forsørge). Thy. (på herregården fik de dårlig kost og) æn söl¶e Daw·lön¶ fo æn lång¶ Dås stræng· Ar·be = en sølle dagløn for en lang dags strengt arbejde. TKrist.BT.81. han fæk it ajèr da·wlö¶n, en hwa han sjæl¶ ku samèl sæ = han (dvs. en deltager i et fastelavnsoptog) fik ikke anden dagløn, end hvad han selv kunne samle sig. NPBjerreg.Ommers.10. Kvolsgaard.F.76. _ (spøgende:) a skal hå en såt til nok så stu¶er Dawløn = jeg skal have den sat til nok så stor dagløn (dvs. indstillet høvlen, så jeg høvler mere af ad gangen). Hards. (når æggen på leen) viste fra Jorden (dvs. pegede lidt opad), så blöw æ Daw·lön¶ seÛen i æ Boñ· (= blev daglønnen siddende i bunden), dvs. Leen skar ikke dybt nok. SVJy (SprKult.IX.29). _ (talemåder, med varianter:) dæ¿r le©¶èr di da·wlö¿n (= der ligger din dagløn), til den, som taber noget. $Darum. (med ordspil:) Faldt Riven ud af Hånden på en »Rager, sagde man: "No fålder æ Dawløn" (= falder daglønnen). SJyAarb.1952.63. \ (overført:) få lagt til daglønnen (el. lign.) = få prygl, skarp kritik mv. [spor. i Vends og Fjends]
| daglig·øl | dag·lønner |
| Sidens top | |