dør·pinding
Çdør·slag| dør·pinding | Çdør·slag |
Se også Çdør·slag (subst.)
subst. _ 1.sms.led: (´r K 4.9, K 4.9:) dÒ·r´ Vends (spor. vsa. dÒ´; også dÒrè´ $BørglumH); dö·r´ Vestjy (også dö´ spor. i ´Ø og ´S ), Han, Him; dö(r)´ MØJy, SVJy, Samsø; dör·´ VSønJy, $Fjolde; dö´/Ádö(·)´ (K 1.9), *dös´ ØSønJy; også da·r´, dæ·r´ (med samme vokal som i »Ìdør) spor. i Vest- og Midtjy. _ 2.sms.led: ´slaw alm.; ´sla $Vroue, $Tvis; ´slå Mors, $Torsted; ´slåw $Vodder, $Løgumkloster; ´slach $Fjolde. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end. alm.; ´er (K 6.2) $Brarup, Fjolde (Lyngby.Opt.); ´¶er $SSamsø, $Hurup, $Lødderup.
[< nedertysk dörslag, hvor 1.sms.led svarer til tysk durch; formerne da·r´, dæ·r´ skyldes tilslutning til »Ìdør (som i rigsmål), og det samme gælder muligvis også nogle af lydformerne i Vends og Sønderjy]
1) = grov sigte (i ældre tid af brændt ler, senere af blik, messing el. emalje) [spredt afhjemlet] Naar man (efter svineslagtning) smeltede »Ister og »Flomme, saa blev der "Grøuer" (jf. fedte·grever) tilbage "i e Dørslau". Ommers.
2) = redskab til at slå huller i metal, fx sømhuller i hestesko [spor. afhjemlet; fagsprog; syn.: stemp x]
| dør·pinding | Çdør·slag |
| Sidens top | |